9 råd corona Corona bryllup

9 råd til hvordan du støtter dine bryllupsleverandører gennem Coronakrisen

9 råd til hvordan du kan støtte dine bryllupsleverandører igennem Corona krisen

Da Danmark lukkede ned 11. marts, var det nok de færreste, der kunne forudse de langsigtede og omfattende konsekvenser, det fik for årets bryllupper. 2020 var spået til at være et af tidens største bryllupsår, og allerede i 2019 meldte mange bryllupsleverandører ud, at de var fuldt booket i 2020. Nogle endda helt ind i 2021.  Med et trylleslag blev samtlige reservationer halveret – ja de fleste har oplevet et fald fra 80 % til tæt ved 100 %. Denne tendens er trist, men også kortsigtet. Vi kommer ud på den anden side af Corona. På et tidspunkt. Og til den tid vil det være tragisk, hvis alle vores yndlingsleverandører og bryllupsvenues har drejet nøglen om og vendt ryggen til deres livsværk og drøm. Derfor har vi lavet en liste med 9 gode råd til, hvordan I kan støtte dem igennem Corona-krisen. Nogle råd er helt gratis, så alle kan være med:

  1. Støt dine favoritleverandører på de sociale medier. Like, kommenter og del deres opslag. Giv dem anbefalinger på f.eks. Facebook og Google. Det er gratis, men giver dem øget synlighed og organisk reklame.
  2. Køb alternative produkter af dine leverandører. Mange ildsjæle i bryllupsbranchen har fundet på nye og kreative påfund under Corona. F.eks. pakker til mors dag og take away menu eller produkter.
  3. Besøg jeres bryllupsvenue. Flere hoteller og bryllupsvenues har åbent for almindelige hotelgæster. Book en romantisk getaway og støt dem samtidigt.
  4. Anbefal bryllupsleverandørerne til venner og bekendte som skal holde fest. Mund til mund er en oldgammel kommunikationsform, men den har stor værdi og troværdighed.
  5. Køb forud. Skal I f.eks. have pynt til brylluppet, kan I allerede købe det nu. På den måde få leverandøren råd til at betale regninger, mens vi venter på landet åbner igen.
  6. Lad leverandørerne beholde jeres indskud og book en ny aftale med det samme. Er det ikke muligt at booke en dato nu, så lad dem beholde indskuddet og lav en skriftlig aftale.
  7. Betal forud. Har I f.eks. bestilt bryllupskage, så kan I betale forud, selvom I først får kagen til brylluppet. Bare få alle aftaler på skrift.
  8. Har jeres bryllupsvenue ligget vandret for at ændre jeres dato og hjælpe jer? Send dem et takkekort og fortæl dem hvor meget I værdsætter dem i en svær tid?
  9. Hav tålmodighed. Det er svært ikke at stresse og blive ked af det og frustreret, når ens drømmebryllup bliver aflyst på ubestemt tid. Bare husk på at leverandørerne står i en i lige så usikker tid, hvor de kæmper for deres levebrød. De fleste gør helt sikkert deres bedste for at få kabalen til at gå op med aflysninger, flytninger m.m. Så træk vejret og hjælp dem med at hjælpe jer så I sammen finder den bedst mulige løsning.

HUSK SAMMEN ER VI STÆRKE – HVER FOR SIG

BRYLLUPPER I NORDSJÆLLAND