Jeres kærlighed fortjener at blive foreviget – ægte, nærværende og fuld af liv.

Jeg skaber bryllupsbilleder, der føles som jer: varme, levende og naturlige. Gennem blid guidning, bevægelse og fokus på jeres kemi hjælper jeg jer til at slappe af, så portrætterne bliver både smukke og autentiske.

Under vielsen er jeg til stede med ro og nærvær, så de store øjeblikke – blikkene, smilene, tårerne – bliver foreviget uden at forstyrre stemningen.
Til receptionen og festen bevæger jeg mig diskret rundt som en flue på væggen og indfanger alt det, I måske ikke selv når at se: de varme kram, latteren, detaljerne og de spontane øjeblikke, der gør dagen helt jeres egen.


Om I drømmer om fotograf hele dagen eller kun en del af den, står jeg klar med råd og vejledning til, hvordan vi bedst foreviger netop jeres bryllup. I får en tryg og nærværende oplevelse, hvor vi sammen finder den løsning, der passer til jeres ønsker og tempo.

Hvis I ønsker en fotograf, der fokuserer på nærvær, autentiske øjeblikke og at følge dagen, som den udfolder sig, så kig endelig forbi min stand til en uforpligtende snak om jeres store dag.
På messen kan I også se fire af mine bryllupsbilleder, som er finalister til Årets Danske Fotograf 2026 i kategorierne Wedding Open og Wedding Reportage.