Kirkebryllup
Skikke og traditioner
Der er mange skikke og traditioner knyttet til et bryllup. Kirken stiller ingen krav til, hvordan I fejrer jeres bryllupsfest.
Et kirkebryllup kan sagtens foregå med få gæster eller kun de to vidner. I kan også blive gift i kirken på en onsdag og i helt almindeligt tøj. Ringe, påklædning, gæster, ris, champagne og bryllupsbiler er altså traditioner, som I kan forholde jer helt frit til.
Skal far følge bruden op ad kirkegulvet?
Der er tradition for, at brudens far følger hende op ad kirkegulvet og giver hende til gommen. Selvom de færreste i dag flytter direkte fra pigekammer til ægteseng, holder mange af symbolikken i, at bruden går fra at være sin fars datter til at blive sin mands ægteviede hustru.
Men faktum er, at bruden kan gå alene ind i kirken, parret kan gå sammen, ligesom det også kan være en ven eller et andet familiemedlem, der følger bruden op ad kirkegulvet. I aftaler med præsten, hvordan I gerne vil have, at jeres vielse indledes.
Hvem sidder hvor i kirken?
Gæsterne må sidde hvor de vil i kirken. Der er ganske vist en gammel tradition, som foreskriver, at brudens familie sidder til venstre i kirken og gommens til højre. Det stammer fra en gammel opdeling af kirkerummet, hvor mændene sad i kirkens sydside, mens kvinderne sad i nordsiden.
I har som brudepar mere faste pladser, nemlig i nærheden af alteret. Men I kan selv vælge, hvem I ønsker at sidde sammen med. Nogle par sidder sammen med deres fædre eller begge forældre. Andre par sidder sammen med en nær ven eller veninde.
Udveksling af ringe
Det er ikke indskrevet i vielsesritualet, at brudeparret skal udveksle ringe. Hvis I gerne vil give hinanden ringe på under vielsen, aftaler I med præsten hvornår og hvordan, det finder sted.
Skal man kaste med ris?
Nogle steder kaster man ris eller lignede på brudeparret, når de går ud af kirken efter vielsen. Det er et gammel symbol på frugtbarhed, som man tidligere brugte, når brudeparret som de første forlod festen.
Hvis I overvejer at kaste med ris til brylluppet, så tal først med de ansatte ved kirken. Det kræver meget oprydning og tiltrækker rotter, hvorfor nogle kirker ikke vil have, at man kaster med ris.
Kilde: Folkekirken
