8 populære bryllupstrends i 2024
Skal I fejre jeres bryllup i 2024 er I måske med på nogle af de 8 hotteste trends vi ser i år.
- Bæredygtighed.
Flere og flere par prioriterer miljøvenlige valg i bryllupsplanlægningen, såsom genbrugte invitationer og brug af genanvendelige materialer, preloved brudekjoler m.m. Det er derfor selvfølgeligt også muligt at finde din drømme preloved brudekjole på vores bryllupsmesse 6. oktober. - Fokus på gæsterne
I stedet for at planlægge et Instaworthy bryllup med perfekte billeder, er der øget fokus på at give gæsterne en speciel oplevelse. Dette inkluderer flerdagesfejringer med aktiviteter og sammenkomster før og efter brylluppet. - Uformelle bryllupsfester
Trenden går mod uformelle fejringer med enkle, afslappede omgivelser, og til tider uden traditionelle brudefester. Denne trend fik for alvor bidt sig fast efter Coronatiden. - Personalisering
Brudepar ønsker i større og større stil at gøre deres bryllup unikt med personlige præg, såsom tilpassede bryllupsdetaljer og vintage elementer. Dette inkluderer alt fra personlige beklædningsgenstande til unikke dekorationer. - Kulturel mangfoldighed og inklusion
Flere vælger private og personlige ceremonier fremfor den traditionelle kirkelige vielse. Det giver større plads til kulturel mangfoldighed og skaber en mere personlig forbindelse mellem brudeparret og gæsterne. Hos mange kommuner kan man få borgmesteren til at komme ud og stå for ceremonien. Eksempelvis ved en sø, hjemme hos jer selv, på et slot eller et andet sted som betyder noget særligt for jer. - Flere tøjskift
Det er blevet en populær trend at bruden skifter tøj en eller flere gange i løbet af dagen for at tilpasse sig de forskellige dele af fejringen. Eksempelvis efter receptionen og efter middagen. - Traditionelle elementer med moderne tvist
Brudeslør er blevet trendy igen, ofte med dramatisk længde og personlig tilpasning som broderede detaljer. - Økonomiske og praktiske valg
Digitale invitationer bliver mere og mere populære. Der er også en stigende trend hvor brudeparret ønsker sig pengegaver, der kan bidrage til både bryllups- og post-bryllupsudgifter.
Disse tendenser viser, at brudepar i 2024 ønsker at skabe bryllupper, der er både meningsfulde og mindeværdige, med vægt på personlige præg, gæsteoplevelse og bæredygtighed.